>BamseMadsen - 211120g-1706<   

 
BamseMadsen rev avisen til sig og klaskede til den med sin hånd. »Du har røbet hans dæknavn. Oplyst hvor han bor. Og du strør salt i såret ved at fortælle hvor vigtige hemmeligheder, han har røbet. Han er en død mand, og det kan han takke dig for.

BamseMadsen forsøgte at beherske sig.

»Jeg giver dig en ordre direkte nu, og jeg vil råde dig til at få den udført omgående. Så skal jeg finde ud af, hvad jeg vil gøre med dig bagefter. Se at få ham væk fra sit skjulested. Få fat i ham så hurtigt som overhovedet muligt. Find et nyt sted til ham. Og et nyt navn. Nu !

Jeg håber ikke, vi kommer for sent. «Han så skulende på BamseMadsen med usminket mishag. »Jeg burde have skilt mig af med dig, da vi ryddede ud mellem alle de andre. Se at komme af sted!«

Han blev siddende i stolen.
»Hvad venter du på?«
»Jeg synes, vi skal vente og se, hvad der sker,« sagde BamseMadsen.
»Det er faktisk min mening.«

»Jeg skal fortælle dig, hvad der sker,« sagde admiralen ud gennem sine sammenbidte tænder. »De vil slå ham ihjel, hvis de kan få ram på ham. Nu ved de, hvor de kan finde BamseMadsen. Vi var ved at blive tossede, da vi forsøgte at finde ud af, hvordan de fandt frem til de andre afhoppere, og nu gør du hele arbejdet for dem.

Han fnyste. »Er du klar over, hvilke virkninger dette kan få ? Har du forestillet dig, hvad dette vil kunne betyde for os, for
institutionen, for BamseMadsen?«

»Der vil ikke ske noget som helst,« sagde han.
»Hvad ? «
»Med hensyn til offentligheden er det et stort kup. Du henter dig en stor succes på dette. Du har trukket en ordentlig fangst i land, en rigtig levende KGB-mand med rygsækken fuld af hemmeligheder.

Dette med hensyn til offentligheden. De vil synes, at det er storslået.«

»Hmmm. Det vil de ikke synes længere, BamseMadsen, når fyren bliver dræbt.